Abonnementsbetingelser
1. At være Unitas-abonnent er gratis og uforpligtende.
2. Som Unitas-abonnent er du med i en forudbestillingsordning, hvor du cirka 1 måned før hver udgivelse modtager et brev og en lille brochure med orientering om de kommende titler. Materialet indeholder oplysning om indhold og pris for de kommende udgivelser samt et kort til brug ved eventuel afbestilling af en eller flere af de nye bøger. Du kan også nemt afbestille via hjemmesiden, og så modtager du en kvittering på din afbestilling pr. e-mail. Afbestilling skal være modtaget hos Unitas Forlag inden en bestemt dato, som oplyses fra gang til gang typisk 14 dage efter, at du har modtaget brevet.
3. Ved at benytte hjemmesiden eller indsende kortet kan man selv afgøre hvilke af de nye bøger, man ønsker at modtage. Men hvis afbestilling af alle eller enkelte titler ikke indsendes inden den anførte frist, betragtes det som en bestilling af de nye titler, der er omtalt i brevet.
4. I abonnementsordningen får du mulighed for at købe alle nyudgivelser til en introduktionspris svarende til en rabat på ca. 20 %. Forsendelsesomkostninger udgør 29 kr. ved bestilling af bøger uanset antal.
For abonnenter på Færøerne, Grønland og i udlandet gælder det dog, at der vil blive tillagt den aktuelle portosats uanset, hvor meget der bestilles for.
Sammen med bøgerne sendes faktura og girokort, som skal betales inden 14 dage.
5. Både enkeltpersoner og foreninger kan tegne abonnement på Unitas Forlags udgivelser. Ved et foreningsabonnement skal vi have navn på en kontaktperson.
6. En Unitas-abonnent har ret til at købe ét eksemplar af hver af de nye titler på ovennævnte fordelagtige abonnent-vilkår.
7. Abonnementet er gældende fra den dag Unitas Forlag modtager tilmeldingen i udfyldt og underskreven stand, og gælder indtil skriftlig opsigelse fremsendes til Unitas Forlag pr. brev eller mail.
8. Undertegnede, som er fyldt 18 år, er indforstået med ovenstående regler, og ønsker hermed at tegne et abonnement på Unitas Forlags nyudgivelser. Jeg er indforstået med, at hvis jeg ikke rettidigt indsender afbestillingskortet fra de tilsendte orienteringsbreve, så har jeg dermed bestilt de meddelte nyudgivelser.