Musik i øjeblikket

en håndbog om musik i ældreplejen

twitter icon facebook icon Letter icon print icon

af Maria Blum Bertelsen, Lise Høy Laursen

  • Rating:
  • Udgivelsesår: 2011
  • Antal sider: 95
  • Type: Hæftet
  • ISBN: 9788775179084
  • 1. udgave, 1. oplag

Anvendelsen af musik har en positiv effekt i arbejdet med demensramte. Musikken skaber livsglæde og åbner op for social kontakt og samvær. På flere plejehjem har man implementeret musikken som et supplement til plejen – med gode resultater.

Demens bliver en mere og mere udbredt sygdom i Danmark, og dette kan mærkes i dagligdagen på de danske plejehjem, hvor personalet hele tiden møder nye udfordringer i forhold til pleje og aktiviteter. Hvad der tidligere er blevet opfattet som gode, meningsfyldte aktiviteter for demensramte, er ikke længere velfungerende. Derfor har man været nødt til at tænke andre aktiviteter ind, og én af de aktiviteter, der har haft en markant positiv effekt, er anvendelsen af musik. Musikken skaber øget livsglæde til de ældre demensramte og medfører en positiv stemning i nuet, der giver mulighed for åbenhed, nærhed og social kontakt.
Musik i øjeblikket er skrevet af Maria Blum Bertelsen, konservatorieuddannet sanger og musikpædagog, og Lise Høy Laursen, uddannet cand.mag. i musikterapi. Bogen indeholder en indføring i musikaktiviteter med demente, værktøjer til plejepersonalet, der arbejder med demente, samt forslag til og eksempler på aktiviteter.
 

  • Udfordringen

    2012

    Et anbefalelsesværdigt idé- og inspirationskatalog, der bør finde vid udbredelse på plejehjem i det ganske land, kristent funderede eller ej.
    Læs hele anmeldelsen
Del på FacebookDel på Facebook tip en ven Udskriv

Bestil denne bog

Antal:
Din pris: 149 kr.
Kommentarer (1)
  • Ellen 20.01.2012 21:07
    Musik i øjeblikket - en håndbog om musik i ældreplejen Af Lise Høy Laursen, cand.mag. i musikterapi og Maria Blum Bertelsen, musikpædagog og sanger. Unitas Forlag ”Vi har gennem de senere år erfaret, at det er svært at beskæftige vores plejehjemsbeboere med, hvad vi tidligere forstod ved gode, meningsfyldte aktiviteter, nemlig deltagelse i madlavning og borddækning, strikning, porcelænsmaling m.m.” – fortæller Minna Hegner, forstander på Plejehjemmet Salem i Gentoft – ”Størstedelen af beboerne er i dag er så svækkede af forskellige demenssygdomme, at vi har været nødt til at tænke andre aktiviteter ind.” Musikterapi blev derfor indført som et fast tilbud, og målinger fra et pilotprojekt med fokus på musikreminiscens viste helt tydeligt, at musikaktiviteter individuelt og/ eller i gruppe havde en gavnlig indflydelse på beboernes velbefindende. Musik i øjeblikket er således blevet til som resultat af et års projekt og er en inspirationsbog og et konkret værktøj for personale og pårørende til ældre demensramte på plejehjem, skriver forfatterne indledningsvis om ideen og visionerne bag denne lille perle af en bog. Det særlige ved Musik i øjeblikket er, at den kombinerer teoretisk baggrundsviden med individuelle case-eksempler og praktiske manualer til gennemførelse af en lang række musikaktiviteter med ældre demensramte på plejehjem. Forfatterne har valgt at fokusere på de musikalske oplevelser og øjeblikke, der kan skabes i nu’et og bidrager her med erfaringer og ideer til, hvordan man kan anvende musik på mange forskellige planer – også uden særlige musikalske forudsætninger. Som erfaren ergoterapeut – altid med musikken som en trofast co-terapeut ved min side – kan jeg i høj grad anbefale alle jer, der arbejder med ældre at tage denne bog i hånden og gå i gang, ikke kun til glæde og gavn for ”jeres” ældre, men også for jer selv. Gå ikke glip af muligheden for inspiration til flere stjernestunder fremover. God fornøjelse  Ellen Thomasen ergoterapeut

Du skal være logget ind for at kommentere. Klik her for login.