Hvorfor nøjes med tørt brød, hvis man kan få både vin og ost? Til nadver med en 3-årig med en sund appetit…

”Vil du med mor i kirke i dag? Barbara vil gerne være hjemme og tegne”. ”Ja, kirke, mor”. Et stort nik og et ivrigt smil. Så styrter lillesøster Safia ud i gangen og river sine sko ud af skabet. Af sted til kirke! Med sine 3 år, hvoraf de første to er tilbragt på et børnehjem, har Safia ikke den store erfaring i at sidde stille i lang tid ad gangen. I det hele taget kan det være lidt en udfordring for forældrene at have hende med uden for hjemmets fire vægge. Alt skal undersøges, kommenteres - og om muligt indtages. Verden har åbnet sig, og Safia vil gerne sluge den i store mundfulde. Så det gælder om at sikre sig, at hun ikke får forstoppelse. Langsomt lærer hun, at også små bidder kan smage godt og mætte på en god måde.

Safia småløber næsten hele vejen til vores lokale sognekirke og træder ind i kirkerummet med et stort smil, mens hun udpeger briller, jakker og sko på de kirkegængere, der allerede har sat sig stille ned. Jeg tysser på hende og glæder mig over, at koret og orglet nok kan overdøve lidt af hendes snak og hendes forsøg på at lære de danske salmer.

 

Da vi når til altergangen – efter en prædiken, hvor jeg har taget riskager til hjælp for at holde Safias lydniveau nede – trækker Safia mig ivrigt op til alterforhøjningen. Da det bliver vores tur, rækker hun ivrigt hånden ud efter oblaten og gumler løs. Jeg hvisker ”nu kommer der vin, det er kun til voksne”. Men da hun kigger tørstigt på mit bæger, får hun en lille slurk. ”Stærkt!”, siger hun og rækker ud efter præsten for at få mere. ”Nej, ikke mere. De andre skal også have,” hvisker jeg. Hun ser lidt forvirret ud. ”Åff?” siger hun. Jeg undertrykker et grin. ”Nej, ost får vi ikke i kirken,” svarer jeg og tænker, at det er helt andre kalorier, der tæller i nadvermåltidet. ”Amen,” siger Safia, efterfulgt af en højlydt bøvs. Det ser ud til, at det lille måltid alligevel har mættet hende.

På hjemvejen tænker jeg, at der er meget, Safia skal lære. Men at jeg vist også kan lære meget af hende. For det er vel bibelsk lærdom, at Guds gaver er rigelige, at den, der søger, skal finde. Og jeg tænker, at den, der spørger med åbenhed og tillid, i hvert fald fortjener et svar. Da vi kommer hjem, finder jeg brød og pålæg frem og smører en mad til os – med en god, fed ost! Vi skal jo ikke leve af oblater og ånd alene.