Kan man kende sin familie på farven og frisuren?

”Hvorfor er Safia helt brun i hovedet, når du ser ud ligesom os andre? Er du ikke hendes mor?”. Oliver på fem år kigger undrende fra mig til min yngste datter, som har gået på hans stue i børnehaven i et par måneder. Safias hud er mørkebrun, og hendes hår er krøllet og næsten sort. Hun er adopteret fra Burkina Faso, og enhver, der ser hende, kan ikke være i tvivl om, at hun er født af en anden mor end mig. Jeg kigger fra Safia til Oliver. Safia ser lidt forvirret ud, Oliver bare nysgerrig.

I det samme kommer storesøster Barbara løbende. Hun er ’hjemmelavet’, født af mig og har lyst hår og lys hud. ”Det er da, fordi Safia er født i Afrika,” siger Barbara. ”Ja, Safia har ligget inde i maven på en dame, som også var helt brun i huden. Hun fødte Safia, og det var Safias første mor. Men hendes første mor døde, og nu er jeg Safias mor. Det er mig, der passer på hende,” siger jeg. Safia smiler. ”Min mor,” siger hun. Oliver nikker og ser ud til at have fået et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål.

Barbara løber væk igen. For hende er der ikke mere at tale om. Inden vi adopterede Safia, talte vi en del med hende om forskellen på at være biologisk eller adopteret barn af sine forældre. Barbara lyttede og nikkede, men gik mere op i at tælle dagene, til hun endelig kunne komme til Afrika og møde den lillesøster, som der stod et billede af på hendes sengebord. Hver aften bad hun Gud om at passe godt på lillesøster.

Da vi kom hjem til Danmark med Safia, var Barbara ivrig efter at præsentere børnehavekammeraterne for sin lillesøster. Min mand og jeg tænkte lidt over, om vi skulle give børnene en forklaring eller ruste Barbara til at forklare, hvorfor der dukkede en lillesøster på to år og med brun hud op. Vi gjorde i første omgang ikke noget, og ingen af de ellers spørgelystne børn satte spørgsmålstegn ved noget. Det eneste, de havde svært ved at forstå, var, at der skulle gå så lang tid, før Barbaras lillesøster kunne begynde i børnehaven. Hun var jo så stor!

Efter lang tid kom så spørgsmålet fra Oliver. Samme aften spurgte Barbara: ”Mor, bliver Safia egentlig hvid, når hun har været i Danmark i lang tid? Vi blev jo lidt brune, da vi var i Afrika.” Et par dage efter udbrød hun: ”Mig og Safia passer så godt sammen, for hun har jo små mørke krøller, og jeg har store lyse krøller. Men nogle gange føler jeg mig lidt uden for i familien, for jeg er den eneste, der har helt lyst hår.”